I samarbejde med Othello Bageriet afholder vi årets mest ”BESKIDTE” løbeevent med distancer fra 5 km til Marathon.

Udover, at løbeturen skal nydes i smuk natur, er omdrejningspunktet nok (for nogle måske) DANMARKS LÆKRESTE KAGEDEPOT, som kan nydes op til 8 gange, hvis man vælger Marathon distancen. Dette, er i sig selv, måske en motivationsfaktor for, at prøve en længere distance end man normalt vil vælge 😀

 

Distancer & Priser:

Deltagelse sker på eget ansvar og gældende færdselsregler skal overholdes.

I prisen er følgende inklusiv:

  • Startnummer
  • Danmarks bedste LOS forplejning – bestående af vand, cola, kakao, banan, peanuts mm.
  • Danmarks lækreste kagedepot.
  • Diplom til alle.
  • Mulighed for tilkøb af medalje (+30 kr.).
  • Toilet faciliteter.
  • Uformel og hyggelig LOS-stemning.
  • Opmærket rute.
  • Ingen irriterende chip, men derimod et stort digitalur, der viser din sluttid.
    • Din sluttid er du selv ansvarlig for at notere i mappen, som ligger ved målfeltet – (hvis det ønskes).
  • Tillægsydelser.
    • Produkterne udleveres sammen med startnummeret, i Løberen Aalborg fra den 22. februar 2018, ellers kan de afhentes på selve løbs dagen.
    • Medaljen udleveres når målstregen er krydset.

 

Praktisk information:  

  • 5 km & 10 km
    • Udlevering af startnummer kl. 11.00 – 11.45.
    • Fælles-briefing kl. 11.45.
    • Løbet skydes i gang kl. 12.00.
  • Halvmarathon
    • Udlevering af startnummer kl. 10.00 – 10.45.
    • Fælles-briefing kl. 10.45.
    • Løbet skydes i gang kl. 11.00.
  • Marathon
    • Udlevering af startnummer kl. 8.00 – 8.45.
    • Fælles-briefing kl. 8.45.
    • Løbet skydes i gang kl. 9.00.
  • Ruten er LOS-opmålt.
    • Bruger man sit eget ur, må man på intet tidspunkt undervejs i løbet, sætte det på pause. Det må først stoppes, når målstregen krydses.
  • Sluttiden er man selv ansvarlig for at notere i mappen, som ligger i teltet umiddelbart efter mål. Der vil være et stort digitalur, hvor man kan se sin tid – man skal blot selv huske den, når man løber ind over målstregen 🙂

 

Refundering & ændringer:

  • Tilmeldingen er bindende, og pengene refunderes derfor ikke.
  • Ændringer i forhold til distancer er muligt, der refunderes dog ikke differencen, hvis distancen nedgraderes.
  • Billetten kan overdrages til 3. part. Kvittering skal blot fremvises på dagen. Life of Sport skal underrettes via mail tilmelding@lifeofsport.dk:  Her skal frem gå:
    * Navn & Efternavn
    * Distance
    * E-mail
  • Ændringer i forhold til tilmelding kan ske indtil 1. februar 2018, herefter vil det ikke være muligt at foretage nogen form for ændringer.

Ruten:

Ruten løbes i Østerådalens smukke omgivelser og er en runde af ca. 5,2km. Det er ikke ekstreme højdemeter, som vil præge denne rute men i stedet massere af skøn natur. Skridtene, skal tages på et hårdt grus underlag – har vejrguderne valgt, at der skal sne i ultimo februar, har vi måske også fornøjelse af at byde på lidt trail (i form af sne).

 

“Life of Sport har fællesskab, som kendetegn, og ønsker blot at flere skal få “smag” for det at være aktiv, og f.eks. at løbe. Vi har plads til alle – børn, unge, voksne – erfarne, uerfarne løbere. Vi tror på at fællesskab gør os stærkere. Hjælp med at bevise det, og støt op om vores arrangementer, når du kan finde tid i din kalender.

Følg OS på Facebook, og bliv opdateret med arrangementer mm.