Life of Sport finder den gamle støvede hat frem, og for et kort øjeblik, vender vi blikket væk fra nutiden, og tager dig med på en nostalgisk rejse tilbage i tiden. Vi skal helt præcist tilbage til 1950. Dette var tidspunktet, hvor den første Morten Korch film udkom på lærredet, ”De røde heste”.

Dette blev starten på en lang række film, som fik indbegrebet af små konflikter, kærlighed, idyl og hygge i det danske landsbrugsmiljø.

Life of Sport ønsker at bringe denne stemning frem til Bonderøvsløbet. Det vil sige, at man ikke skal være bange for:

  • Frisk mælk
  • Smørrebrød
  • Rødternet dug
  • Halmballer
  • Og meget mere 🙂

Distancer & Priser:

Deltagelse sker på eget ansvar og gældende færdselsregler skal overholdes.

I prisen er følgende inklusiv:

  • Startnummer
  • Danmarks bedste LOS forplejning – bestående af vand, cola, kakao, banan, peanuts mm.
  • ALTID kaffe & kage.
  • Diplom til alle.
  • Mulighed for tilkøb af medalje (+30 kr.).
  • Toilet faciliteter.
  • Uformel og hyggelig LOS-stemning.
  • Opmærket rute.
  • Ingen irriterende chip, men derimod et stort digitalur, der viser din sluttid.
    • Din sluttid er du selv ansvarlig for at notere i mappen, som ligger ved målfeltet – (hvis det ønskes).
  • Tillægsydelser.
    • Produkterne udleveres sammen med startnummeret, i Løberen Aalborg fra den 27. juni 2018, ellers kan de afhentes på selve løbs dagen.
    • Medaljen udleveres når målstregen er krydset.

 

Praktisk information:  

  • Får børn – Særskilt rute på ca. 400 meter der kan løbes alle de gange det lyster.
    • Udlevering af startnummer kl. 11.00 – 11.45.
    • Fælles-briefing kl. 11.45.
    • Løbet skydes i gang kl. 12.00.
  • Mæææhgtig kort (7 km) & P(j)atte ruten (14 km)
    • Udlevering af startnummer kl. 11.00 – 11.45.
    • Fælles-briefing kl. 11.45.
    • Løbet skydes i gang kl. 12.00.
  • Halv øf (Halvmarathon)
    • Udlevering af startnummer kl. 10.00 – 10.45.
    • Fælles-briefing kl. 10.45.
    • Løbet skydes i gang kl. 11.00.
  • Muuuhligvis hårdt (28,2 km) & Hel øf (Marathon)
    • Udlevering af startnummer kl. 8.00 – 8.45.
    • Fælles-briefing kl. 8.45.
    • Løbet skydes i gang kl. 9.00.
  • Ruten er LOS-opmålt.
    • Bruger man sit eget ur, må man på intet tidspunkt undervejs i løbet, sætte det på pause. Det må først stoppes, når målstregen krydses.
  • Sluttiden er man selv ansvarlig for at notere i mappen, som ligger i teltet umiddelbart efter mål. Der vil være et stort digitalur, hvor man kan se sin tid – man skal blot selv huske den, når man løber ind over målstregen 🙂

 

Refundering & ændringer:

  • Tilmeldingen er bindende, og pengene refunderes derfor ikke.
  • Ændringer i forhold til distancer er muligt, der refunderes dog ikke differencen, hvis distancen nedgraderes.
  • Billetten kan overdrages til 3. part. Kvittering skal blot fremvises på dagen. Life of Sport skal underrettes via mail tilmelding@lifeofsport.dk:  Her skal frem gå:
    * Navn & Efternavn
    * Distance
    * E-mail
  • Ændringer i forhold til tilmelding kan ske indtil 1. juni 2018, herefter vil det ikke være muligt at foretage nogen form for ændringer.

Ruten:

Selve løbet kommer til at foregå i Dall Villaby og dens omkringliggende natur. Bonderøvsløbet bliver arrangeret i forbindelse med den lokale byfest, som arrangeres af Dall Villabys Støtteforening.

Løbeturen vil være et rundeløb, hvor distancen vil være 7 km. Vi har fundet en perfekt rute, hvor marker og skøn natur vil være i højsæde.

“Life of Sport har fællesskab, som kendetegn, og ønsker blot at flere skal få “smag” for det at være aktiv, og f.eks. at løbe. Vi har plads til alle – børn, unge, voksne – erfarne, uerfarne løbere. Vi tror på at fællesskab gør os stærkere. Hjælp med at bevise det, og støt op om vores arrangementer, når du kan finde tid i din kalender.

Følg OS på Facebook, og bliv opdateret med arrangementer mm.